Urteskolen’s julekalender. Beregnet til at give dig et par minutters pause i en travl måned 😊

Vanilje (Vanilla planifolia)

Vaniljeplanten stammer oprindeligt fra Mellemamerika og tilhører orkidé-familien. Der er egentlig mange vaniljeplanter, omkring et par hundrede forskellige, men det er typisk kun 3 af dem, der bruges kommercielt. I langt de fleste tilfælde er det Vanilla planifolia.

I det naturlige liv er der kun én bi-familie, der kan bestøve vanilje-orkidéen.

Det er Melipona bien. Alle andre har for korte ’snabler’.

Tilbage i 1841 fandt man dog ud af at håndbestøve, hvilket stadig er proceduren.

Vanilje bliver håndhøstet og derefter går arbejdet i gang. Vaniljestangen er plantens frugtbælg.

Den skal ligge og tørre i solen og indimellem bæres ind i skyggen.

Frugtbælgene skal masseres, så duft og smag kommer frem. Når alt arbejdet er klaret, står man til gengæld med noget helt unikt duft-og smagsmæssigt – men bestemt også fysiologisk virkning i kroppen.

Det mest kendte stof i vanilje er vanillin, et fenolsk aldehyd, som både virker som antioxidant, virker anti-inflammatorisk, beskytter nerveceller og fremmer de signalstoffer, der får os til at føle os veltilpasse.

Vanillin har vist sig at kunne neutralisere frie radikaler og beskytte celler – særligt nerveceller – mod oxidativt stress. Det gør vanilje interessant i de tilfælde, hvor nervesystemet er presset – eksempelvis ved stress, uro eller den der latente, mentale træthed, man kan gå rundt med.

Vanilje (specielt vanillin) har en tydelig virkning på det limbiske system, især via lugtesansen.

Duftmolekylerne fra vanilje påvirker det parasympatiske nervesystem – med et dejligt resultat:

Pulsen falder, vejrtrækningen bliver roligere og kroppen skifter ’gør/burde’ til ’at være’.

Det er en af forklaringerne på, at vanilje traditionelt har været brugt ved uro, søvnproblemer og følelsesmæssige spændinger.

Nok så vigtigt viser forskningsforsøg, at ekstrakt fra vanilje stimulerer udskillelsen af hormonet oxytocin. Det hormon der blandt andet får mælken til at løbe, når man ammer.

Oxytocin kaldes også for krammehormonet, for det frigives også, når vi får eller giver et rigtigt godt kram.

Vanilje stimulerer i øvrigt også til dannelse af dopamin og andre ’feel good’ signalstoffer.

Men vanilje er mere end vanillin.

Her er også p-hydroxybenzaldehyd, vanillinsyre, ferulinsyre og små mængder flavonoider.

Alle stofferne har del i den samlede virkning fra vanilje. De understøtter hinanden og bidrager hver især med sit eget lille særkende.

Tager vi ferulinsyren, så understøtter den mitrokondrierne, cellernes små energifabrikker, og hjælper dem med at producere energi mere effektivt.

Det betyder, at vanilje er med til at modvirke den træthed, hvor man bare ikke orker noget – og man kan ikke se, hvorfor i alverden man skal være så flad på energi.

Den form for træthed kan de fleste kvinder, der er i – eller har været i overgangsalderen, nikke genkendende til.

Kombinationen af vanillin og ferulinsyre gør vanilje til en lille, kompleks hjælper i hverdagen. Det er jo helt dejligt, her er smag, duft og mild støtte til energi og velvære i ét.

Brug vanilje i desserter, bagværk, salatdressinger, smoothies/greenies – det smager også dejligt i kaffe.

Og når du har skrabet de omkring 30.000 korn ud af din vanilje, så gem bælgen.

Dels kan du komme bælgen i sukkerskålen og få dit eget vaniljesukker.

Dels kan du lave en dejlig venindegave (du må godt beholde den selv!).

Brug lige dele sukker og olie, eksempelvis en dl af hver – men du bestemmer jo selv mængden 😊

Jeg bruger ofte rørsukker og en god olivenolie.

Klip vaniljestangen i mindre stykker, blend vaniljestangen med en smule af sukkeret og bland derefter det hele sammen.

Nu har du den dejligste bodyscrub, som man tilmed bliver glad i låget af at bruge.

Rigtig god 23. december og kærlig hilsen

Rikke