Urteskolen’s julekalender. Beregnet til at give dig et par minutters pause i en travl måned 😊

Drue, rød/blå (Vitis vinifera)

Når vi taler om de mørke druer, er det oplagt at tænke på rødvin, der beskrives som ’godt for hjertet’.

Det er de mørke druers indhold af stoffet resveratrol, som er i søgelyset. Det findes især i skindet af druerne. Humlen er, at det er et fedtopløseligt stof, så det udtrækkes bedst i alkohol.

Der ligger masser af forskning på resveratrol. Det forbindes med at styrke hjerte og kredsløb, det kan forsinke hudens aldring, fremme følsomheden for insulin og dermed også være med til at stabilisere vægten, det styrker hjernen og vores kognitive funktioner.

Det er med andre ord et bredt virkende og superspændende stof.

Hvis man spørger leveren, om den synes, det er smart, at man dækker sit behov for resveratrol via rødvin, får man nok et svar der kunne lyde: Det bliver et nej herfra.

Fordi et almindeligt glas (cirka 150 ml) indeholder typisk 0,03 – 1,5 mg resveratrol.

De doser, der ofte bruges i forskningsforsøg ligger på omkring 5-10 mg dagligt. Hvis vi lægger et gennemsnit på 1 mg i et glas, skal man altså drikke 5 – 10 glas dagligt.

Nogle forskere taler i øvrigt om effektive doser, der ligger på omkring 100 mg resveratrol dagligt.

Dette betyder jo ikke, at man ikke skal nyde rødvin. Dels er der hyggen ved det, rødvin drikkes ofte sammen med mad, man har brugt tid på, der kan være livskvaliteten – der er masser af grunde til at vælge et glas rødvin.

Men hvad så med almindelig druesaft, som bare er presset, og der er ikke alkohol i?

Selvom her ikke er meget resveratrol, er det faktisk slet ikke uinteressant, tværtimod – druer som sådan indeholder jo også så meget andet.

Rød og blå druer indeholder en bred vifte af polyfenoler, især flavonoider som antocyaniner, quercetin, catechiner og procyanidiner – og resveratrol. Stofferne findes primært i skaller og kerner – og de bevares faktisk i et godt omfang i ufiltreret, mørk druesaft.

Flavonoiderne har en kraftig antioxidant virkning, specielt i vores blodkar. De beskytter det såkaldte endothel, det fine cellelag der dækker blodkarrenes inderside.

Flavonoiderne øger også tilgængeligheden af nitrogenoxid, NO. Det betyder ganske enkelt, at stofferne er med til at gøre blodårer mere elastiske.

Så kan blodet nemmere suse igennem rørene uden at skulle mase, ase og presse for meget for at komme frem til de små blodårer i eksempelvis tæer – og den anden ende – hjernen.

Antocyaninerne i de mørke druer giver den dybe blå eller røde farve. De har en rigtig god antiinflammatorisk virkning, fordi de hæmmer stoffer som TNF-alfa (tumor nekrose faktor alfa) og IL-6 (Interleukin- 6). Det er nogle af de stoffer, der altid er der, når en inflammation startes op.

Alt det her gælder druen som sådan, ikke blot druen, der er fermenteret og lavet til vin.

Som altid ligger naturens helende kræfter ofte i helheden, ikke kun i et enkelt, hypet stof.

Rigtig god 17. december

Kærlig hilsen

Rikke 😊