Urteskolen’s julekalender. Beregnet til at give dig et par minutters pause i en travl måned 😊

Sødkirsebær, (Prunus avium)

Sødkirsebær er spækket med bioaktive stoffer. Her er blandt andet forskellige antocyaniner, quercetin, kaempferol, chlorogensyre, c-vitamin og melatonin.

De dybrøde farvepigmenter, primært cyanidin-3-glucosid, fungerer som ultrastærke antioxidanter, der hjælper med at beskytte både hjerte og hjerne mod oxidativt stress.

Antocyaninerne dæmper også forskellige igangsættere af inflammation, specielt i blodårer.

Og - nok så fint, så styrker de også blodårernes elasticitet. Det betyder, at blodet nemmere kan suse rundt i kroppen – og helt ud i de små blodkar, som blandt andet befinder sig i hjernen.

Når du spiser kirsebær om sommeren, eller drikker saften om vinteren, hjælper du altså både ilt og næring rundt i hele kroppen.

Vi spiser og drikker jo kirsebær fordi, det smager dejligt, men den lille ekstra-bonus, at det så også har gode virkninger, det gør jo slet ikke noget.

Så du, at der også er melatonin i bærrene? Det er ganske fikst.

Planterne bruger selv melatonin som en form for indre ur.

Det hjælper planten med at afstemme døgnrytmen (lys/mørke). Det regulerer vækst, blomstring og frugtsætning. Det beskytter planternes celler mod oxidativt stress – fra kulde/varme, tørke og for den sags skyld UV-lys.

Ved sødkirsebær stiger koncentrationen af melatonin i bærrene under modning.

Mængden af melatonin er dog lav i sødkirsebær. Det er altså ikke her, man direkte får en ’sovepille-effekt’.

Til gengæld er det her, man kan få hjælp til døgnrytmen, hvis den er forstyrret af stress, lys, uregelmæssige arbejdstider og dermed uregelmæssigt søvnmønster etc.

Når vi spiser kirsebær – eller drikker saften, får vi små men aktive mængder af melatonin.

Det er fint nok, men det er endnu bedre, at denne melatonin kommer i fint samspil med bærrenes indhold af flavonoider og antocyaniner. De arbejder sammen i synergieffekt.

Kirsebær – og deres indhold af bl.a. melatonin i kombination med de andre aktive stoffer giver dig:

En beroligende og søvnforbedrende effekt, uden at virke sløvende.

Det beskytter pinealkirtlen og understøtter kroppens egen produktion af melatonin.

Det er med til at regulere døgnrytmen.

Det understøtter reparation af nerveceller og antioxidantforsvaret i hjernen – især i hippocampus.

I samspil med flavonoider og antocyaniner forstærkes den antiinflammatoriske og nervebeskyttende effekt.

For at styrke kroppen generelt – incl døgnrytmen vil det være fint med:

1 dl let fortyndet saft morgen og 1 dl sidst på eftermiddagen.

Er det mere direkte søvn, kan det være 1 dl let fortyndet saft en times tid før sengetid.

Til sommer, når vi igen kan få fat i de friske bær, kan du beregne et par håndfulde dagligt.

Det svarer til omkring 75-150 gram bær. Dem kan du jo også vælge at tage hhv morgen og sidst på eftermiddag.

Personligt kan jeg dog have vanskeligt ved at holde fingrene fra dem, men hvis du har mere viljestyrke end mig, vil det være en god ide.

Kærlig hilsen og rigtig god vintersolhverv, vi går mod lysere tider 😊

Rikke