Urteskolen’s julekalender. Beregnet til at give dig et par minutters pause i en travl måned 😊

Anis (Pimpinella anisum) virker beroligende i tarmen og i bronkierne, og så har de fine frø et ekstra es i ærmet.

De virker nemlig også beroligende på nervesystemet, når vi er ved at gå op i en spids over alt det, der skal nås og ordnes.

Måske kunne man slække lidt på alle de krav, man har til sig selv og sin egen formåen i en hverdag, der måske er travl i forvejen.

Her kommer anis ind – ikke som en ekstra makker, der lige napper gulv-vasken.

Mere som en urt, der nærmest giver en ’indre udånding’ og viser os hen til pyt-knappen omkring det, der kunne være fabelagtigt, men stort set godt kan undværes.

Der findes en myte om, at anis blev givet til mennesket som en gave fra stjernerne. Derfor siges anis at give klarhed og lethed.

Anisfrø indeholder primært anethol (som giver den lakridsagtige smag), her er også estragol (som du også finder i fransk estragon, der har den lette anissmag), her er også andre terpener, kumariner og glykosider. Men, forskningen er mest optaget af førstnævnte, anethol.

Virkning i kroppen:

Mildt beroligende både for mave og tarm, men også for luftveje, hvis man er uheldig at være ramt af forkølelse og bare hoster og hoster. Anisfrø virker desuden let opkvikkende på humøret.

I det gamle Rom bagte man gerne kager, der indeholdt rigeligt med anisfrø. Det var en efterret efter et større måltid. Det giver mening, for den søde smag stimulerer en refleks, der får mavesækken til at udvide sig. Anetol virker også såkaldt krampeløsnende i tarmen, så man ikke føler sig så oppustet.

Så er der det med luftvejene, det er nok så vigtigt nu, hvor mange ligger syge. Jeg kan selv mærke, at her godt kan være anledning til en forkølelse. Det kommer ikke til at ske med min gode vilje!

Jeg har mine remedier – anis er ét af dem.

Når det gælder forkølelse etc., virker anisfrø fortyndende på slimet, så det er nemmere at hoste op, pudse ud - og desuden har frøene en direkte bakteriehæmmende virkning, og så virker de ikke mindst afslappende på bronkierne.

Anisfrø indeholder tæt ved 90% anethol, og det er her, virkningen primært kommer fra.

Anetol, minder i sin opbygning om stofferne dopamin, adrenalin og noradrenalin. Alle disse er stoffer, som har den bronkieudvidende virkning.

Den velsmagende anisolie er da også ofte at finde i flere hostesafter på apoteket.

Hvis du vælger anis som hostesaft, kan det betale sig, at du ikke bare skyller den ned i ét hug.

Tag din hostesaft ind i munden, men i stedet for at synke med det samme, lader du væsken være i munden, mens du trækker vejret dybt gennem næsen. Det giver en meget bedre effekt.

På den måde sørger du nemlig for, at de æteriske olier fra urterne kommer mere direkte til luftvejene.

Personligt foretrækker jeg te fremfor hostesaft, men det er en smagssag. Jeg er dog ikke så vild med at drikke ren anis-te. Men, jeg kan vældig godt lide det, når anisfrøene blandes med andre urter. Det er også en smagssag 😊

Min foretrukne anti-hoste-te er: 2 spsk anis frø, gerne sammen med en håndfuld timian og en skive citron i min tekande. En liter kogt vand på, trækketid er 5-10 minutter.

Teen smager dejligt uanset, om den er varm, lunken eller kold.

Den lindrer slimhinder, virker bakteriedræbende og styrker generelt immunsystemet.

Når de aktive stoffer primært er æterisk olie, kan det altid betale sig at lægge låg på, mens teen trækker. Ellers fordufter de gode stoffer ud i stuen, og det er jo dig, der har brug for dem.

Det gælder uanset, om du drikker te med anis mod krillerhoste, eller om det er for at få mere ro i maven – eller nervesystemet. Det er den æteriske olie fra frøene, der primært virker – derfor – låg på 😊

Kh

Rikke