Urteskolen’s julekalender. Beregnet til at give dig et par minutters pause i en travl måned 😊

Muskatnød (Myristica fragrans) Varmende krydderi med dybde og nerve

Muskatnød er frøet fra det stedsegrønne muskattræ.

Det latinske navn ’Myristica’ henviser til det duftende gummiharpiksstof, myrra, som du måske kender fra røgelse.

Fragrans betyder bare velduftende. Og det er jo netop det, den er – velduftende og velsmagende (brugt med måde).

Det er nødden, vi primært bruger.

Rundt om nødden ligger muskatblommen/mace. En rød nethinde, der nærmest ligner et tykt spindelvæv.

Muskatblomme bruges også som krydderi, det er lidt mere sødmefuldt, mere peberet – mindre direkte muskatsmag. Men lige nu er det altså kalenderlågetid for selve muskatnødden 😊

De vigtigste aktive stoffer er den æteriske olie med specielt myristicin, elimicin, safrol og eugenol. Der er mere end æterisk olie, der er jo også flavonoider og forskellige fenolske forbindelser. Kombinationen giver en rigtig god all-round virkning.

Jeg ved faktisk ikke, hvor gammel min muskatnød er. Jeg bruger så lidt, at den holder i årevis.

Normalt vil jeg jo sige, bare fyr op under krydderierne. Det gælder ikke helt for muskatnød. Den har en fantastisk smag, hvis den ikke overdoseres. Og, dens virkning er også fantastisk – hvis man ikke overdoserer. Her gælder ikke bare ’alt med måde’, her gælder ’lidt er bedre end meget’. Til gengæld er lidt bare rigtig godt.

I kroppen er muskatnød især kendt for sine fordøjelsesfremmende og carminative virkninger. De æteriske olier stimulerer dannelsen af fordøjelsesenzymer og galde. De mindsker luft i maven og virker let krampeløsnende på den glatte muskulatur.

Det her er måske hovedårsagen til, at vi ofte bruger muskatnød i tunge, fedtholdige vinterretter – og ikke mindst i retter med opvarmet ost. Muskatnød hjælper ganske enkelt maden på vej. Og den

hjælper kroppen, så den er med på, at nu skal der altså produceres fordøjelsesenzymer, for det tunge skyts er på vej gennem fordøjelsesrøret.

Muskatnød har også en mildt varmende og kredsløbsstimulerende virkning. Traditionelt er den brugt ved kuldefornemmelse, træthed og som et blidt nervestyrkende remedium (brugt i små doser).

Jeg skriver hele tiden små doser, brug lidt og den slags. Det er der en grund til. Muskatnød har nemlig en tydelig dosisafhængig virkning på nervesystemet. I de mængder, vi bruger den kulinarisk, virker den let beroligende og balancerende på nervesystemet.

Myristicin, elemicin og safrol kan i lave doser understøtte GABA-aktiviteten i hjernen. Det dæmper overstimulation og hjælper til med, at vi føler os rolige og sørme også nemmere kan falde i søvn.

Det passer godt med den klassiske brug af muskatnød i varme aftensmåltider og vinterretter, i den her tid, hvor det er mørkt – og pt nærmest enten mørkt eller lidt kedeligt gråt – udenfor.

Jeg har læst rundt omkring, at muskatnød kan være giftig. Det er helt rigtigt. Det gælder, hvis man bruger massive doser. Her ændrer billedet sig markant.

De stoffer, der beroliger nervesystemet, kan i store mængder påvirke andre signalveje og føre til uro, hjertebanken, angst, svimmelhed og i ekstreme tilfælde hallucinationer.

Her er der altså tale om langt højere doser, som måske ligger på 5-10 gram. Sådan cirka 20-50 gange så meget, som vi reelt bruger.

I mad bruger vi typisk 0,1 – 0,5 gram, så du kan nok se, at der er langt fra den ene til den anden variant.

Ved almindelig brug i maden, anvender vi så lidt, at nødden kun viser sig fra sin positive side. Den bidrager med varme, fordøjelsesstøtte og en diskret nervestyrkende effekt – især i kolde, mørke måneder, hvor både mave og nervesystem kan have brug for lidt ekstra omsorg.

Kærlig hilsen

RIkke