Rikke Goerlich


Underviser i: Plantemedicin 1 & 2, immunsystemet & luftvejene, kvindeligt hormonsystem, praktisk ernæring, praktisk phytoterapi 1, 2 & 3 og er din superviser op til eksamen.

Rikke fører dig ind i kroppens organer og celler, så du bliver helt dus med både dem og urternes fantastiske samspil med dem. Hun kombinerer gerne informationerne fra nutidig forskning med gode råd og tips fra den empiriske viden.

Du vil møde Rikke igennem hele uddannelsen, både som underviser og skoleleder, men også via den kontakt, som du til enhver tid har til skolen.

Materialet, du skal igennem, er skrevet i tæt samarbejde mellem Birgith og Rikke. Løbende opdateringer af selve kompendierne, foretages af Rikke.

Hun er uddannet phytoterapeut med tillæg i "A Statement of Proficiency in Herbal Prescribing" fra The Australian College of Phytotherapy, biopat og kostvejleder og har haft egen klinik i Århus i mange år. Pt. er klinikken dog lukket, da det er skolen og alle de studerende, der prioriteres.

Rikke var vært på DR2 s 16 programmer 'Urt'. Efter programmerne udkom bogen 'Urt, din helbredende have!' I sommeren 2008 udkom yderligere to bøger: Ingefær og Hvidløg. I november 2014 udkom bogen Kend din urt, det gode kvindeliv med naturens medicin.

Det er Rikkes stemme, du møder, når du ringer på skolens telefon. Rikke har været formand for SundhedsRådet i Danmark og arbejder stadig med at fremme den komplementere behandling. Fordi, brugere af naturmedicin ikke skal tænke det ind som noget alternativt, men som en del af den helhed der kan hjælpe kroppen i forhold til forskellige ubalancer.