Underviser i:
Farmakologi/farmakokinetik for phytoterapeuter.
Nathali er uddannet phytoterapeut® og har taget overbygningen, Phytoterapeut, Funktionel Urteterapeut, FUT®. Hun er også uddannet Bohl akupunktør.
Nathali er desuden og ikke mindst uddannet farmakonom, hvor lægemiddelproduktion har været en del af denne uddannelse. Hun har i en årrække arbejdet på privat apotek som skranke- og salgsleder. Hun har også arbejdet som hudplejespecialist i en stor koncern i flere år. Og, hun har arbejdet i en vitaminvirksomhed samt en probiotikavirksomhed.
I dag er Nathali key account manager i en af de førende medicinalvirksomheder.
Alle disse vinkler giver hende en helt unik tilgang til faget farmakologi/farmakokinetik, læren om lægemidler.
Nathali kommer til at give dig det bedste overblik over, hvordan kroppen optager lægemidler, metaboliserer og udskiller dem. Her kommer du også til at få en forståelse for, hvorfor der kan være interaktioner mellem urtemedicin og konventionel medicin, og hvad du skal være opmærksom på, når mennesker, der får konventionel medicin også gerne vil bruge urtemedicin. Det er muligt langt hen ad vejen, men der er nogle spilleregler og dem skal du kende.
